onsdag den 24. oktober 2007

The Breakfast Club som den burde være

Til den 1. december kan man opleve forestillingen NORMAL på Camp X Rialto. Det er et fantstisk stykke doku-teater frembragt af dokumentaristisk materiale fra interviews, blogs, chats, communities, artikler, ungdomsfilm og musik samt den svenske prisvinende dramatiker Farnaz Arbabi og dramaturg Ib Tunby Guldbransen.

Vi er vidne til en eftersidning, hvor fire meget forskellige gymnasieelver fortæller om hvordan et er at være dem. Om at være usikker, om hvordan man skal være som dreng og som pige, om seksualitet og om hvad de vil i fremtiden. Denne opbygning minder meget om 80er klassiskeren The Breakfast Club, som den ene af de to drenge i stykket, da også kommenterer. Det er nogle fantastiske portrætter, der leveres af de fire unge. Ikke mindst pga. skuespillerne, som alle gør det fremragende; Tilde Maja Fredriksen, Mads Riisom, Patricia Schumann og Alexandre Willaume.

Et par gange afbrydes fortællingen om gymnasieeleverne, fordi skuespillerne kommer ind på scenen klædt ud som kønsorganer, og fortæller om hvordan man skal ornanere rigtigt. Hylende morsomt!

Igen sætter Camp X fokus på hvordan de konstruerede kønsroller er hæmmende, og hvordan man kan bryde dem - ved simpelthen at være sig selv. Jeg er stadig forelsket i Camp X - København er bliver et bedre sted af dette teater!

1 kommentar:

Lars Svanholm sagde ...

Nogle gange kan man godt føle sig lidt "isoleret" herovre i Jylland... Især når man får disse inspirerende og sobre beskrivelser af hovedstadens kulturscene.