I februar 2007 udkom Maria Svelands feministiske roman Bitterfittan i Sverige. Året efter udkom den på dansk med titlen Bitterfissen. Nu er den blevet sat op som one-woman-show på Nørrebro Teater, bearbejdet og spillet af Ditte Hansen. Bogen blev af mange anmeldere affærdiget som humorforladte og irrelevante gentagelser af svundne tiders kvindekampe.
Vigtige gentagelser og nye pointer
Men Maria Sveland vil mere end det - det er et større projekt den enkelte kvindes ensomhed, som hænger sammen med generelle samfundsstrukturer. Og det er ikke blevet ufatteligt meget bedre siden 70’erne. I bogen følger vi den nybagte mor Sara, som nøgternt observerer de krav, som hendes mand, andre kvinder og ikke mindst hun selv stiller til denne nye moderrolle, hun selv har valgt. Samtidig følger vi Saras tanker tilbage til barndommen, både hvordan Saras barneøjne så på enkelte hændelser i familien, og efterrationaliseringen over adfærdsmønstre i skolen og senere på universitetet og arbejdsmarkedet.
Men Maria Sveland vil mere end det - det er et større projekt den enkelte kvindes ensomhed, som hænger sammen med generelle samfundsstrukturer. Og det er ikke blevet ufatteligt meget bedre siden 70’erne. I bogen følger vi den nybagte mor Sara, som nøgternt observerer de krav, som hendes mand, andre kvinder og ikke mindst hun selv stiller til denne nye moderrolle, hun selv har valgt. Samtidig følger vi Saras tanker tilbage til barndommen, både hvordan Saras barneøjne så på enkelte hændelser i familien, og efterrationaliseringen over adfærdsmønstre i skolen og senere på universitetet og arbejdsmarkedet.
Fødselsdagsgaver og madpakker
Med one-woman-showet Bitterfissen har Ditte Hansen bestemt forstået vigtigheden i Maria Svelands projekt. Man kan sagtens gå hen og blive bitter, når det helt naturligt forventes, at det den nybagte mor, som opgiver karriere og mig-tid, og aldrig den nybagte far. Når kønskvotering og ligeløn er fy-ord. Når prostitution anses for at være et almindeligt job på ligefod med at arbejde på fabrik. Når det altid er hustruen, som gør rent, pynter op til fødselsdag og køber gaver - også når det er hendes egen. Og når alt dette tilsammen (og meget mere) udgør de strukturer, som rigtig mange af os indordner os under, og ikke stiller spørgsmålstegn ved. En orden, hvor kvinden altid opgiver karriere, pensionsopsparing og politisk indflydelse - men til gengæld får lov at bestemme hvad der skal i madkassen og hvilke møbler, der skal stå i stuen.
Med one-woman-showet Bitterfissen har Ditte Hansen bestemt forstået vigtigheden i Maria Svelands projekt. Man kan sagtens gå hen og blive bitter, når det helt naturligt forventes, at det den nybagte mor, som opgiver karriere og mig-tid, og aldrig den nybagte far. Når kønskvotering og ligeløn er fy-ord. Når prostitution anses for at være et almindeligt job på ligefod med at arbejde på fabrik. Når det altid er hustruen, som gør rent, pynter op til fødselsdag og køber gaver - også når det er hendes egen. Og når alt dette tilsammen (og meget mere) udgør de strukturer, som rigtig mange af os indordner os under, og ikke stiller spørgsmålstegn ved. En orden, hvor kvinden altid opgiver karriere, pensionsopsparing og politisk indflydelse - men til gengæld får lov at bestemme hvad der skal i madkassen og hvilke møbler, der skal stå i stuen.
Grine, græde og græmmes
Med sit komiske talent viser Ditte Hansen også, at man kan grine mens man tænker over alle kønsabsurditeterne. Det er svært, at blive andet end imponeret over hvordan hun kan indtage scenen en hel time, kaste statistikker og Saras historie - i ændret version til Dittes historie - i hovedet på os, og få os til at grine og græmmes på skift. Hun bevæger sig ind på mændenes territorium, stand up comedy, men giver det liv med sin stemme og sin krop, som topprofessionel skuespiller. Og i overensstemmelse med Svelands roman fortæller hun os, at det er ok at være bitter. Bitterfissen er en del af os, som har fået øje på uretfærdighederne, og kan være en drivkraft, når vi skal kæmpe for retfærdigheden. Og det er jo ikke en kamp mellem mænd og kvinder - det er en kamp mellem kvinder og mænd på den ene side, som kæmper for lighed mellem kønnene, og på den anden side kvinder og mænd, som nægter at anerkende, at der er behov for ændring.
Med sit komiske talent viser Ditte Hansen også, at man kan grine mens man tænker over alle kønsabsurditeterne. Det er svært, at blive andet end imponeret over hvordan hun kan indtage scenen en hel time, kaste statistikker og Saras historie - i ændret version til Dittes historie - i hovedet på os, og få os til at grine og græmmes på skift. Hun bevæger sig ind på mændenes territorium, stand up comedy, men giver det liv med sin stemme og sin krop, som topprofessionel skuespiller. Og i overensstemmelse med Svelands roman fortæller hun os, at det er ok at være bitter. Bitterfissen er en del af os, som har fået øje på uretfærdighederne, og kan være en drivkraft, når vi skal kæmpe for retfærdigheden. Og det er jo ikke en kamp mellem mænd og kvinder - det er en kamp mellem kvinder og mænd på den ene side, som kæmper for lighed mellem kønnene, og på den anden side kvinder og mænd, som nægter at anerkende, at der er behov for ændring.
Tak for kampen
Tak til Maria Sveland for at minde os alle sammen om det, og for at drage flere og nye eksempler ind i kampen mod de kvælende samfundsstrukturer. Og tak til Ditte Hansen, som modigt, intelligent og elegant lægger stemme og ansigt til en ny kønsdebat herhjemme. I Sverige glider snakken lidt lettere, men forhåbentligt kan Ditte Hansens store, stærke spark med højtbelagt humor vække kampen til live igen.
Tak til Maria Sveland for at minde os alle sammen om det, og for at drage flere og nye eksempler ind i kampen mod de kvælende samfundsstrukturer. Og tak til Ditte Hansen, som modigt, intelligent og elegant lægger stemme og ansigt til en ny kønsdebat herhjemme. I Sverige glider snakken lidt lettere, men forhåbentligt kan Ditte Hansens store, stærke spark med højtbelagt humor vække kampen til live igen.
