lørdag den 12. januar 2008

Landskampen i ligestillling mellem Sverige og Danmark



Så er der nyt fra mit yndlingsteater! I december arrangerede Camp X en landskamp i ligestilling mellem Danmark og Sverige. Her er en opfølgning på resulatatet:



København 7. januar 2008

Kære Karen Jespersen,

Vi skriver til dig som velfærdsminister og minister for ligestilling, fordi du fik en rolle i landskampen

i ligestilling mellem Sverige og Danmark. Landskampen, der i praksis fungerede som en retssag,

afholdt vi på Camp X i december 2007. Nogle af vidnerne var danskerne Karen Sjørup (ligestillingsforsker

og lektor på Institut for Samfund og Globalisering, RUC) og Frederik Wiedemann (medstifter og partner

i konsulentfirmaet RedAssociates). De svenske vidner var blandt andre Lars Einar Engström (erhvervsmand,

forfatter til ”En mandchauvinists bekendelser”, og Tove Leffler (redaktør af antologien ”Kønskrig”).

Anklagen lød fra dansk side: Svenskerne har uretmæssigt rettet hån og ydmygelse mod Danmark[1]

Efter en række vidner fra Danmark og Sverige blev der afsagt en dobbelt dom af Juryformand

Adrian Lloyd Hughes over Sverige og Danmark:

1. Den svenske finansminister Anders Borg dømmes til, i tråd med sin udtalte feminisme, at sørge

for at der inden et år er lige løn for kønnene i Sverige.

2. Den danske ligestillingsminister Karen Jespersen dømmes til 1 dags samfundstjeneste i Stockholm:
Et besøg hos Jämo, den svenske Ligestillingsombudsmand og en session hos Johannes (en svensk

skoleelevs definition af feminisme[2]).

Vi vil hermed gerne invitere dig til den, i dommen, beskrevne ”samfundstjeneste”. Camp X betaler og arrangerer

selvfølgelig turen til Stokholm og stiller en ledsager til rådighed, så du vil være fuldt påklædt til konteksten. Vi

uddyber naturligvis gerne og håber, du har mulighed for at give et positivt svar.

Med venlige hilsner

Mette Hvid Davidsen og Ditte Maria Bjerg

Teaterdirektør, Camp X Kurator, Camp X

Baggrund for landskampen: 91% af værkerne i den danske kulturkanon er skabt af mænd

Baggrunden for landskampen var, at det unge svenske kulturaktørnetværk PLURAL (Riksteatern) havde bemærket,

at 91% af værkerne i den danske kulturkanon var skabt af mænd. De greb til handling og satte alt ind på at redde den

lille havfrue fra danskerne. Se aktionsfilmen “Rädda Havsfrun” på Camp X ’s hjemmeside. Camp X greb bolden og

udfordrede Sverige til en landskamp i ligestilling. Den blev fastsat til og afviklet den 5. December 2007 på Camp X Rialto.

Om Camp X – internationalt samtidsteater

Samtidsteatret Camp X åbnede den 15. September 2007. Som det allerførste erklærede teatret sig til at være i 100

dages Queer Zone. Den 1. Februar åbner vi en ny sæson under overskriften ”In a State of Emergency”.

Fodnoter:

1. I forbindelse med aktionen ”Rädda Havsfrun” af det unge svenske kulturaktørnetværk PLURAL (Riksteatern)

2. Johannes definition af feminisme: Feminisme er den kamp, som vi alle bedriver for ikke at behandle kvinder anderledes

end mænd og den er vel nødvendig for, at vi kan få ligestilling i fremtiden.

NB: Dette brev sendes også til pressen