Folkeeventyrene har i mange århundrede tjent som underholdning - og ikke mindst opdragelse af folket. Det var ikke svært at se det tydelige kvindeideal i eventyrene. Askepot sidder med sin bittesmå fødderog venter på at prinsen skal finde hende, Tornerose ligger og sover i 100 år og Snehvide ligger død i en glaskiste. Idealkvinden er passiv og afventende - og selvfølgelig meget, meget smuk. Hun gør aldrig noget ondt eller forkert - hun laver i det hele taget ikke så meget; måske lidt mad til nogle dværge eller måske stikker sig på en forhekset ten. Askepot er en undtagelse, fordi hun arbejder så hårdt - hun knokler som en slave. Men heldigvis stopper det, når hun bliver gift, og kan leve lykkeligt til sine dages ende. Det er hendes ufattelige ydre skønhed som tryllebinder prinsen. Og det er hendes absolutte passivitet, som gør, at han må have hende. Må jagte hende. Han vil rejse alle riger rundt og prøve sko på kvinder eller klatre gennem tjørnehække, mens den smukke pige venter og venter i op til 100 år! Hun udtrykker aldrig et begær for prinsen, men er blot helt igennem et perfekt objekt for prinsens begær.
I det 20. århundrede fik folkeeventyret en anden form: Filmen. Der skete også meget andet i løbet af dette århundrede; kvinderne fik stemmeret, kom ud på arbejdsmarkedet, kvindens seksualitet blev et ofte omtalt emne, skørterne blev kortere og skildsmisseantallet røg i vejret. Populærkulturens film afspejler naturligvis det omgivende samfund - og ligesom folkeeventyret, opdrager det os ved at vise præcis hvordan man skal være kvinde og hvordan man skal være mand - og hvordan man ikke skal kvinde; de onde stedsøstre eksisterer stadig i nye former. Afspejlingen af samfundet fylder dog ikke lige så meget som den stædige fastholden i de gamle kønsroller.
I filmene møder vi variationer af den passive prinsessse og den unge prins: Men for at filmen fungerer, skal hun foretage sig noget, så hun synger eller danser og tryllebinder på den måde manden. Der er film med cowboy- eller pirattema, hvor kvinden kidnappes, men hun kan ikke bare sidde der og vente på at filmen slutter, så vi ser hende forsøge at flygte eller måske ligefrem hjælpe sin redningsmand ved at række ham et sværd eller en pistol.
Snehvides stedmoder er ikke længere bare en person, som er til for at sætte historien i gang for derefter at forsvinde og først dukke op til allersidst, for at vi kan se hvor galt det gik hende. Den selviske kvinde kan blive hovedpersonen i en film hvor hun med sine sexede blik og former forfører manden, som må bruge sin snilde og fysiske overlegenhed for at sejre. Og denne sexede vamp af en skurk, er med tiden blev mere og mere sexet og mere og mere vampet. Hun ligner i dag noget fra en anden filmgenre, som også har vokset sig stor og dominerende: Pornoen.
Fælles for disse film og folkeeventyret er stadig, at det er manden som sætter det hele på plads. Den dydige pige får nu lov at handle mere end i eventyret, og den onde kvinde får lov at tryllebinde mændene ligesom den gode pige. Men når filmen skal slutte, skal hendes magt over manden stoppe og han skal finde sammen med den gode pige, som har brug for at blive reddet. Filmene legitimerer dermed mandens fascination af den stærke, selvstændige, sexede kvinde, som går efter det hun vil have, og som bruger seksualiteten som middel. Men filmen sørger også for understrege, at denne sexede kvindelist, kun dominerer indtil manden bekæmper den.
Dette er mønsteret, som er blevet gentaget i det uendelige siden filmen blev opfundet i 1890. James Bond, Batman og Superman har reddet uskyldige skønheder og bekæmpet de farlige forføresker. Der bliver skrevet nye historier på dette skellet, eller der der bliver gravet gamle historier frem, som får nyt liv på biograflærrederne og tvskærmene.
Et eksempel på genoplivning af en gammel historie er Charlie's Angels - en historie, som skilder sig lidt ud, men som i sidste ende prædiker det samme som alle de andre historier. Fra 1976-81 kunne man følge tre kvindelige agenter på den amerikanske tv-kanal ABC. Agenterne er unge og smukke og arbejder for Charlie Townsend, som er til stede i serien via sin dybe og autoritære stemme, som giver de tre kvinder ordre. I 2000 fik spillefilmen Charlie's Angels premiere og i 2003 kom efterfølgeren Full Throttle. Agenterne er som regel undercover og optræder både i serien og de nye spillefilm i alt fra stuepige-, skole og politiuniformer til meget tætsiddende racerkøredragter og den obligatoriske udklædning, som går igen i mange serieafsnit: Forklædt som prostitueret.
De kæmper for en god magt - de er ikke onde, som eventyrets stedmoder, noirfilmens femme fatale eller batmans catwoman. De kan ses som en sammensmeltning af den gode pige og den farlige tøs. De er dydige som Tornerose, for de har trods deres sexappeal ingen kærester og de er aktive og handlende, som de ellers så onde kvinder man plejer møder. De besidder en magt over mændene på samme måde som den yndige Askepot og den listige Catwoman. Men de bruger den ikke med mindre Charlie beordrer dem til det. De render forklædte - eller nærmere afklædte rundt og løser problemer. De anholder mænd og sætter dem i håndjern - fordi Charlie fortæller dem, at det skal de. De gør intet på eget initiativ. De er præcis der hvor prinsesserne var - bare i en forklæding, som er til for at tilfredsstille prinsen. Charlie med sine engle opdrager os ikke til at sove i 100 år eller til at ligge døde i en glaskiste, men til at være til rådighed på samme måde som Askepot. Og ikke med erotiske undertoner som tidligere, men med pornografiske overtoner.
