Edward D Wood, Jr.

Edward Davis Wood blev født i Pughkeepsie, New York den 10. oktober 1924 og døde den 10. december 1978 i North Hollywood, California. Det eneste han gerne ville, var at lave film, horrorfilm, og blive anerkendt som filmskaber. I stedet blev han foragtet fordi han var glad for at gå i dametøj. Jeg er sikker på, at han ville have nemmere ved at finde investorer, hvis hans første film ikke handlede om transvestitter og transseksuelle, og havde ham selv i hovedrollen som transvestit.

I 1975 blev Ed Wood kåret som verdens værste filmintruktør og hans film Plan Nine Form Outer Space blev i samme omgang kåret til at være verdens værste film. (The Golden Turkey af Harry og Michael Medved) Det førte til en kultdyrkelse af Edward i 1980erne og 90erne, som han ikke nåede at opleve, men i stedet døde fattig og alkoholiseret tre år efter udnævnelsen af hom som verdens værste filminstruktør.

Med den nye og anderledes form for kærlighed kom en sympati for de naive film. Ikke bare overbærenhed, men en descideret kærlighed for bade det komiske, det charmerende, det kiksede og det (absolut) frivilligt sjove i filmene. Undergrundsyrkelsen kulminerede i 1995 med en film om denne instruktør med titlen Ed Wood skrevet, instrueret og produceret af Tim Burton, som satte Ed Wood på mainstreammenuen. Der var en del hype om filmen blandt både Ed Woodfans og Tim Burtonfans, og pludselig var Ed Wood blevet berømt. I 1996 kom en dokumentarfilm med alle overlevende casts - og et par sønner af afdøde casts - til de amerikanske biografer (desværre ikke til de danske) med pompt og pragt og galla, og stor opmærksomhed fra de amerikanske tv shows for horror- og sci-finørder.

Michael Oppermann skiver: Wood appeared as Orson Welles' "pulp brother"; as the missing link between Tod Browning and Andy Warhol.

Det er lykkedes mig at få fingre i The Ed Wood Box - selvom det godt nok tog noget tid. Den eneholder Glen Or Glenda, Jail Bate, Bride of The Monster, Plan Nine From Outer Space, Night of The Ghouls og den før om talte dokumentarfilm fra 1996, The Hounted World of Edward D Wood, Jr. Og selve boxen har pink angoraprint, som sweateren, der bliver omgangspunkt i Glen Or Glenda. Fantastisk!

Jeg elsker hans film! Der er nogle underlige kiksere i filmene, som f.eks et par gange hvor skuespillerne kigger ind i kameraet, eller kludrer en lille smule repilkkerne. Eller som Michael Oppermann skriver: All of a sudden, Wood intercut footage from a nuclear blast with the explosion of a laboratory, thus creating an (unpurposefully funny) effect on the surreal side of life.

Han havde hverken den tid eller de penge, som er nødvendige for at skabe A-film, eller B-film for den sags skyld. Det er C-film - og de er fantastiske! De er gode historier - dog ofte med lidt underlige slutninger. Der er horror, cross-dressing og billeder i sort-hvid. Alt det, som jeg elsker! Havde han haft investorer og tid, var der helt sikkert kommet andre resultater. Han fik aldrig rigtig chancen for at vise sit talent. Han er enten født 20 år for sent til at lave primitive horrorfilm eller 45 år for tidligt til at lave crossgender film som f.eks. Oscarvinderen The Crying Game fra 1992.

I dag er han elsket for sin filmglæde, sit engagement og sin ukuelighed. Takket være denne personlighed er der skabt en vidunderlig filmkult! Lige nu går jeg og venter på at mit sidste internetfund skal komme med pakkeposten: Nogen har lavet en lille, billig indiefilm ud af Edwards sidste manus, som aldrig noget at blive optaget. Jeg føler, jeg fundet en hemmelig skat!

Og mens jeg endnu engang ser Tim Burtons biopic Ed Wood, vil jeg efterlade jer med endnu et citat fra Michael Oppermann: Being his own scriptwriter, actor and director, Wood was an early auteur; a cinema maverick whose wild and frantic style was entirely driven by a severe sense of passion. "This guy was movies, 24 hours a day," a friend recalls.