Piger, drenge og motorsave

Slasher-film er den populære biografbetegnelse for film som "Fredag den 13."-filmene, "The Texas Chain Saw Massacre"-serien og de mange "Halloween"-film. Fælles for slasher-filmene er, at ofrene er mange og ikke tilfældige: De unge, smukke og seksuelt aktive mænd og kvinder myrdes, men mændene dør prompte i modsætning til kvinderne, hvis død trækkes ud og visuelt ikke overlader noget til fantasien. Den eneste overlevende er den pige, der gennem filmen oplever mest smerte og angst; hun er vidne til sine venners brutale udslettelse, hun flygter, skriger og beder for sit liv. Hun personificerer håbløs fortvivlelse, men er ikke desto mindre den, der slutteligt vender sig imod og tilintetgør monsteret.

Denne karakter "the final girl" er mindre eller ofte absolut uinteresseret i sex i modsætning til sine seksuelt aktive venner og veninder. Hun har ofte et drengenavn som Alex, Sam eller Charlie, og hun er en bogorm, tekniknørd eller spejdertypen. The final girl repræsenterer hermed en ny karaktertype, en "victim-hero". Med undtagelse af sin seksuelle inaktivitet må hendes øvrige karakteristika betragtes som værende traditionelt maskuline og hun fremstår på mange måder drenget.

Slasher filmenes køn er ikke altid sort-hvide, forstået på den måde, at morderen og the final girl ikke nødvendigvis repræsenterer det henholdsvis "mandlige" og "kvindelige". Som Anne Jerslev har sagt: "Identifikationer er ikke entydige, men flydende og delte, spændte ud mellem flere og forskellige aktører, hinanden modsigende lystformer". Final girl karakteren tilbyder det mandlige publikum identifikation på flere niveauer: Den smerte og lidelse, hun personificerer, tilbyder på fantasmatisk niveau, den mandlige tilskuer en masochistisk identifikation, i hvilken han lystfuldt kan lide og pines. Derudover er der den sadistiske nydelse ved at se en kvinde lide. Undersøgelser af publikumrespons viser, at den mandlige seer skifter frem og tilbage mellem disse. Denne identifikation kan kun realiseres gennem et kvindeligt identifikationsobjekt, da det, i det traditionelle patriarkalske samfund, er uacceptabelt for mænd at udtrykke emotioner som angst og magtesløshed. På et andet plan identificerer det mandelige publikum sig med 'en af deres egne', idet the final girl er maskuliniseret, ikke blot af ydre, men også af indre. Anne Jerslev forklarer det således: "Der er tale om identifikation med et underlæggende masochistisk scenarie samtidig med, at den aktivt kæmpende kvinde er så tilstrækkeligt maskulin, at hun ikke forstyrrer forestillingen om maskulin kompetence".

Det er ikke kun the final girl, som er kønsmæssigt flertydig, med også den mandlige morder: Slasher -filmens psykopatiske seriemorder er en emfatisk outsider, ofte maskeret eller deform og i besiddelse af en nærmest umenneskelig styrke. Fælles for størstedelen af de psykopater, man møder både i de psykologiske horrorfilm og slasherfilmene, er at de - på en eller anden måde - er seksuelle afvigere. Mordet i sig selv, idet morderen borer et udpræget fallossymbol - en kniv, syl, motorsav eller økse - dybt ind i sit skælvende offer, repræsenterer et udbrud af den undertrykte maskuline seksualite. Samtidig er morderens manglende maskulinintet i traditionel forstand, i kraft af hans udprægede seksuelle forstyrrelse, indiskutabel. Det er transvestirrer, transseksuelle og frustrerede mænd fastlåst i barndommen (clover 47-50), som repræsenterer en begrænset, perverteret maskulinitet, en udpræget kønsforvirring og kan således siges at være feminiserede. Hitchcock-klassiskeren "PSYCO" er netop blevet en klassisker indenfor psykologiske horrorfilm, fordi morderen netop er et monster, der rummer alle disse elementer af perversitet, fastlåsthed i barndommen og feminisering.

Morderen og the final girl er altså både i besiddelse af en iboende maskulinitet og en iboende feminitet. Skønt slasher-filmene har fabrikeret en ny kvindetype - en stærk, selvstændig, modig kvinde personificeret i the final girl, indikerer en nøjere analyse, at eftersom hendes maskuline kompetencer resulterer i hendes overlevelse, og slutteligt hendes tilranelse af fallos, da hun griber motorsaven, sylen eller en anden slags fallossymbol, som monsteret har på sig - i den sidste ende er the final girl ikke andet end en forklædt mand. Den manglende fallos, kastrationen, er en traumatisk forestilling for det mandlige publikum, så slasher-filmene løser problemet ved at udslette kvinden, ofrene i første del af filmen, for derefter at udruste the final girl med fallos. Symbolikken bliver klar i slutfrekvensen, idet the final girl tilintetgør morderen, og tragedien for morderren er, faminiteten nu er total, da the final girl har taget det falliske værktøj og bruger det på ham og dermed i symbolsk forstand kastrerer ham.