Reproduktion og nedrivning i sommerbiffen.

Jeg har tilbragt mange af sommerens timer i biografen. Er det for varmt, for koldt, for blæsende? Det er lige meget - det er altid den samme temperatur i den mørke biografsal. Jeg bruger den samme undskyldning om vinteren. Og også når det er efterår og forår. For jeg elsker film!

BioCity er en stor kæde med biografer i Esbjerg, Herning, Hillerød, Odense, Taastrup, Aalborg og Århus. Denne sommer har de vist en række forskellige film: Pirates of The Caribbean: Ved verdens ende, Ocean's 13, Harry Potter og Fønixordenen, Becoming Jane, Die Hard 4.0, Kunsten at græde i kor, Spiderman III og Death Proof. Det er - med lidt variation fra by til by - de film som danskerne har haft mulighed for at opleve i sommeren 2007.

Lærredet er et spejl, en drømmeverden, et sted hvor man kan møde mennesker som ændrer ens liv. Skjult af mørket kan man grine og græde, væmmes og fornøjes og blive klogere på sig selv og verden. Mange filmteoretikere har forsøgt at definere den identifikationsprocess som finder sted mens der bliver skudt, bedraget og elsket for øjnene af os. Mange af dem er enige om at vi oplever det som hovedpersonerne oplever, føler det som de føler. Empati er nemlig det som gør os mennesker anderledes end andre dyr; evnen til at føle andres smerte og glæde. Og vi tager følelserne med os, lagret i vores underbevidsthed ligesom handlingen er lagret i vores hukommelse, når vi forlader biografen.

Feministiske filmteoretikere har siden 1970erne diskuteret denne - stadigvæk - mandsdominerede branches produkter. Der er forskellige vinkler på forskellige genrer, men én ting er der enighed om: Filmen er et effektivt medie, når det gælder om at fastholde kønsroller og kønsmønstre - men også når det gælder det modsatte: At tilbyde alternative mønstre og roller, at vise hvordan man slipper ud og væk fra de gamle regler. Hvordan er den kvindelige hovedrolle - hvordan opfører hun sig, hvordan indordner hun sig eller gør oprør. Og det samme gælder de mandlige hovedroller. Birollerne har ikke helt den samme værdi i denne sammenhæng, da vi som regler ikke kommer til at kende dem særlig godt.

Med tanken om at film kan reproducere eller nedrive gamle kønsmønstre gik jeg i biografen og så filmene nævnt ovenfor. Jeg fik nogle gode overraskelser! Men jeg vil ikke afsløre for meget af filmenes handling, da overraskelser er noget af det bedste ved at se film.

Pirates of the Carribean og Harry Potter er klassiske action-eventyrsfilm. Der er masser af effekter og situationer man aldrig vil komme ud for i virkeligheden. Alligevel fremkalder filmene vores empati og vi lever os ind i de magiske og eventyrlige universer. Piratfilmen foregår i "gamle dage", vi får ikke et årstal og det er heller ikke nødvendigt for filmens fortælling. Selvom Harry Potters historie udpiller sig i vores samtid, er det piratfilmen som tilbyder et brud med kønnenes hierarki og regler. Kvinden reder sin elskede på samme måde som han også reder hende. Der kan ikke spores nogen passivgøren af kvinden, hun er fuldt ud lige med manden. De er sammen lige og frie mennesker med evne til at kæmpe for deres eget liv og kærlighed til hinanden.

Harry Potter og hans venner tilbyder sjovt nok ikke helt den samme magt og frihed for begge køn. Det er en tradtiotionel heltehistorie om en ung mand, som må redde verden fra det onde. Når det virkelig brænder på, henter han hjælp fra sin rektor og sin gudfar. Magten bliver på mandlige hænder. Det er en af de film, som feministiske filmteoretikere vil være uenige om. Nogle vil mene at der ikke er identifikationsmuligheder for det kvindelige publikum, da birollerne i form af Harrys veninder ikke er med i de afgørende scener. Andre teoretikere vil mene at vores empati går krydser kønnene og at vi føler med Harry uanset hvem vi er. Jeg følte i hvert fald med Harry! Men bagefter følte jeg mig lidt snydt. Især fordi Harry Potter er en film, som ses af næsten alle vestlige unge. Og netop i dette magiske univers er der for alvor mulighed for at udfordre vores ikke-magiske kønnede hierarki. Men selvom Rowling har udtænkt monstre, plots, tricks, magi og nye ord udover det sædvanelige, har hun ikke kunnet sætte sig udover det klassiske eventyrs opdragende roller med den passive prinsesse som redes af den heltemodige ungersvend. Ærgerligt at pottergenerationen ikke fik den med - nu da det var så oplagt i et fjernt parallelt univers!

Becoming Jane er biografisk film om Jane Austins liv. En kvinde hvis liv minder uendeligt meget om hendes følelsladede romaner. Hun er godt portrætteret af den naturligt smukke Anne Hathaway. Det er på høje tid at få skildret Jane Austins liv og hyldet hende på det store lærrede! Og heldigvis er det gjort smukt og sympatisk, ligesom Austins eget forfatterskab. Vi kan leve os ind i både Janes tanker og følelser såvel som Toms - hendes livs kærlighed.

Kunsten at græde i kor er en af de sjældne, skæve danske film, som kan vende op og ned på det hele. Mand, kvinde, offer, gerningsmand - der rodes rundt og vores empati fremkaldes af forskellige mennesker uanset køn. Et lille mesterværk!

Tilbage er der nu de typiske actionfilm: Die Hard 0.4, Spiderman III, Ocean's 13 og Death Proof. Die Hard og Spiderman er der ikke så meget at sige om; helten redder hele verden og får pigen til sidst. Ocean's 13 er utraditionel i den forstand at der ikke er mere end én eneste kvindelig birolle, mens der er fire mandlige hovedroller og ti mandlige biroller. Mændene er skurke, helte og kan i det hele taget klare sig fint uden nogen kvinder. Ikke just opbyggende, når vi taler nye regler for kønnene.

Den bedste film har jeg gemt til sidst: Death Proof! Her er der nye boller på suppen! Jeg har aldrig set en film gøre så konsekvent op med kvinderollen som offerrolle. Filmen er delt op i to. I første halvdel følger vi en flok veninder, som støder på en pervers psykopat. Han nyder at lege katten efter musen med de unge kvinder. I den anden halvdel følger han efter en ny flok veninder, men hvad gør katten, når musene sagtens kan forsvare sig? Se den og find ud af det! God fornøjelse.



Becoming Jane(billede), instr. Julian Jarrold. Ocean's 13, instr. Steven Soderbergh. Die Hard 4.0, instr. Len Wiseman. Spiderman 3, instr. Sam Raimi. Kunsten at græde i kor, instr. Peter Schønau Fog. Death Proof instr. Quentin Tarantino. Harry Potter og Fønexordenen instr. David Yates. Pirates of the Carribean: Ved verdens ende, instr Gore Verbinski.