Vold er ikke skadeligt...

...når det foregår i film!

Fiktiv vold i sig selv er ikke farligt. Film kan godt have skadelig indflydelse, men det er ikke volden i sig selv - det er budskabet med volden. At se Uma Thurman smadre den japanske mafia eller se Jerry smide ambolt i hovedet på Tom er ikke årsagen til vold i vores samfund. Det er den had og diskremination, man kan møde i den virkelige verden - og budskaber om had, man kan møde i filmens verden. Men selve volden og filmblodet gør forvolder ingen skade.

Der foregår ufatteligt mange stunts på film, som ikke kan lade sig gøre i IRL. Romantiske dates, hvor det forelskede par lige pludselig sidder helt alene på resaturenten, som ellers var propfuld. Strygersymfonien og fyrværkeriet når de ligger i sengen første gang. Man kan godt have den følelse - mend det sker ikke i virkeligheden. Man kan også være lige så vred som Kiddo i Kill Bill - men man går ikke ud slagter over 100 mennesker med et samuraisværd.

Quentin Tarantino bruger megen vold i sine film. En af dem har titlen Pulp Fiction - det siger jo alt. Det er fiktion som måske handler om at slå folk til plukfisk (beat someone to a pulp), men det er ikke den virkelige verden.

I hans seneste film - Kill Bill og Death Proof - beskæftiger han sig med den kvindelige hævner. Typisk at det overproblematiseret, når det er kvinder, som har sværd og pistoler - meget mere end når det er mænd. Volden i disse film skal ikke opfordre kvinder til at gå på massakre, men den viser publikum en retfærdig voldelig massakre, som de har været udsat for fordi de er kvinder. (I Kill Bill, måtte Kiddo ikke gå, fordi Bill var forelsket i hende/havde ejerfornemmelser - Michael Madsen's karakter, var jo fri til at gå, da han ikke ville være håndlanger længere - og i Death Proof er der tale om en seksuel forbrydelse rettet mod kvinder).

Den filmiske vold i disse film (og i 70er klasseiken I Spit On Your Grave, som Tarantino er stærkt inspireret af) får seerne følelse af magt og sejrsrus, når forbryderne straffes. Den slags er film og litteratur perfekt. Der er tale om indlevelse - ikke opfordring.

Og det ved biografgængerne godt! De få mennesker, som inspireres af voldelige film til at opføre sig voldeligt, ville gøre det alligevel af andre årsager. Den slags kan man aldre gardere sig mod.

Film er film! Fiktion er fiktion! Og virkelighed er virkelighed - omend pretty fucked up til tider...

Forstokkede stereotyper som man ofte finder i fx noirfilm er meget mere skadelige (ikke de skuddramer, den type film ellers er så berømt for) - men det bliver en blogg på et tidspunkt...