Der var engang en mand, som i alle sine vågne timer lukkede så meget stinkende lort ud, at alle var ved at brække sig og fik lyst til at råbe SÅ SÆT DOG EN PROP I!! så højt man overhovedet kunne.
Men sagen var den, at denne mand ikke havde hårvækst på samme måde som de fleste andre mennesker. Han havde bacon der hvor andre havde hår. Og når det så var varmt og han svedte, så smeltede noget af hans hovedbacon og fedtet løb ned af ansigt og nakke og andre steder, hvor der var bacon og blandede sig med sveden. Noget af baconfedtet løb ind i ørerne - og der er jo det med baconfedt, at når det stivner igen, så er det temmelig lydisolerende. Så manden kunne overhovedet ikke høre, når andre folk snakkede eller råbte.
Der var nogen, som overhovedet ikke havde tid til at tage sig af det, for de havde så travlt med at diskutere forskellige menneskers ret til brug af viskelædre. Dog var en anden flok ved at finde ud af hvordan man kunne bruge smulderet fra viskelædret til at lave noget nyt og måske endnu bedre.
Og sådan var der så meget...
(Ovenstående billede er udført af kunstneren Peter Johansson)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar