Herskab og tjenestefolk

Mit favoritteater, Camp X, har endnu engang sat en varm kartoffel på menuen. Denne gang gælder det au pair piger og importeret omsorg. Det er et emne, som har fået lov at fylde lidt i TVAvisen og for et års tid siden blev der lavet et dokumentarprogram om sydøstasiatiske au pair pigers kummerlige forhold hos velhavende danske familier. Et par af de landsdækkende aviser har behandlet emnet og formiddagsbladene har haft afsløringer på forsiderne om at sex kunne være en del af den service, som manden i huset forventede af den unge pige.

Selvom det har haft nogle forsider og et program i den bedste sendetid, er det stadig et tabuiseret emne. Og hvordan skal man behandle det for at komme hele vejen rundt om emnet. Det er ganske sympatisk, når DR eller BT sætter sig for at afsløre de danske familier, som udnytter den udenlandske arbejdskraft. Og det er bestemt også nødvendigt, at det afsløres! Men det er ikke fremmende for en nuanceret debat om det at importere arbejdskraft på den måde. Journalistikken vil altid behandle de historier, hvor pigerne skal sove på gulvet og ingen fritid har under deres ophold i Danmark. Historien om askepot på forsiden sælger aviser. Samtidig gør den slags historier det alt, alt for nemt for alle de danske familier, som har ansat en au pair pige, og sørget for at hun har sit eget værelse og gjort det klart, at hun ikke skal arbejde mere end 8 timer om dagen, at distancere sig fra historierne om de kummerlige forhold. Det er selve idéen om det at hente folk til landet fordi der er arbejde vi ikke selv vil udføre, som skal under debat.

Teater er måske lige det, vi manger i denne debat, som i medierne enten koger over eller er gået helt ud af kog. Som regel det sidste. Camp X lader med Hush Little Baby en historie om et typisk dansk, tidspresset ægtepar udfolde sig for øjnene af publikum. Samtidig fortælles det, at kvinderne, som rejser fra deres lande for at drage omsorg for danske familer, må forlade deres egne familier. De kan sende penge hjem til mad og skolegang, men al deres praktiske omsorg går til den familie, som nu betaler for det. Undervejs i forestillingen bliver publikum serviceret af tjenstvillige piger fra Filippinerne.

Her er hvad Camp X skriver om stykket:

Far, mor, barn og au pair ”Jeg bruger 2½ time hver dag på at samle ninja turtles sammen og kravledragter”, sukker ægtemanden (Henrik Prip) i HUSH LITTLE BABY. Han synes, at familien skal have en au pair-pige. Det er nemlig hårdt arbejde at få ambitioner, helse, ligestilling og kærlighed til at balancere midt i en stresset hverdag. Hans kone (Anne Louise Hassing) stritter først imod, for hvor mærkeligt vil det ikke være at have en fremmed i huset. Men måske bliver au pair-pigen netop den faktor, der redder parrets ægteskab, når de gennem en årrække har au pairs til at hjælpe sig med børnene, madlavning, rengøring og en trøstende skulder. Filippinske kvinder rejser væk fra deres egne familier for at give deres familier et bedre liv med skolegang og mad på bordet. Og indtager en rolle i vestlige familier som frelsende engel, ligestillet hushjælp eller bare fremmed og billig arbejdskraft?

Socialpoetisk forestilling om menneskelige dramaer HUSH LITTLE BABY er en socialpoetisk forestilling om de menneskelige dramaer omkring en global problemstilling. Gennem hele forestillingen opfylder fire filippinske kvinder publikums behov – intet ønske er for stort, for nært, for pinligt, for grænseoverskridende eller for småt… eller er det?