Børn er altid blevet opdraget med eventyr. Et eksempel er Rødhætte & Ulven, som siden 1600-tallet har lært børn, at de skulle gøre, hvad de voksne sagde, hvis de ikke ville udsættes for farer. Fortællinger bliver stadig brugt til at lære børn om livet og hvordan det skal håndteres. Ikke mindst hvordan kønnene optræder overfor hinanden. Julekalenderens eventyrlige underholdning er en del af vor tids kulturelle opdragelse og hvordan ser det ud med kønnene i de populære tv-serier ved juletid?
Julen er en nostalgisk tid hvor man længes tilbage til hvid jul, klejner – og nogle gange også til gamle kønsroller. 2009 ser ud til at være et godt år for den kønsbevidste jul. TV2 genudsender Jesus og Josefine(2003) om den 12årige Josefine, hvis familie er personificeret ligestilling. Moren er præst, faren er lærer og vil gerne lave en bagebog. I parallelverdenen Nazaret år 12 er der en (næsten) helt almindelig familie med en pubertetsdreng, hans stedfar Josef, som slås lidt med at finde sig tilpas med den rolle og moderen Maria, som er lidt af en hønemor. DR bringer en helt ny produktion, som hedder Pagten. Det er naturligvis ikke til at vide om der er ligestilling i universet af trolde og magi før den 24. december. Men det tegner godt, for forfatteren Maya Ilsøe stod også bag Absalon(2006) om den handlekraftige Cecilie, som gerne vil være arkæolog. Hun opklarer et 1000 år gammelt mysterium sammen med drengen Hubert. Der er masser af girlpower og ligeså meget boypower.
I ’70erne blev der produceret en mængde dukkekalendere. F.eks. Kikkebakke Boligby(1977), hvor der eksplicit blev byttet om på rollerne med en far, der er vild med at vaske op og en branddame. Nissebanden(1984) er en flok anderledes nisser med drengenpigen Pil, divaen Gemyse, kogekonen Lunte, den teaterglade Skipper og den kastrerede patriark Hr. Mortensen. Men det er langt fra alle kalendere, som er så progressive. Torvet(1981) er en stor kønskliché: Ella er moderlig, blid, omsorgsfuld og laver mad mens Karl Emil er den faderlige skikkelse fra sø og skov. Pigen er bange, drengen er modig og så er der skorstensfejeren og bagerjomfruen som i al deres feminitet og maskulinitet naturligvis må blive kærester. Jul i Gammelby(1979) er ikke meget bedre: Hovedrollerne er patriarken med masser af autoritet og hans smukke, blonde hustru. Det er ingen undskyldning at historien foregår i gamle dage. Bare se på Josefs stedfarproblematik i Jesus og Josefine.
TV2 er ikke bedre end DR. Pyrus synger i Alletiders jul(1994), at han vil have ”mere ramasjang og tjubang” - men åbenbart ikke når det gælder køn. I rigsarkivet går Josephine rundt og passer på sin lille far og sørger for at han får noget at spise mens han ordner sit arbejde – ligesom i Far til fire. I de efterfølgende Alletiders nisse, Alletiders julemand og filmen Pyrus på pletten er nissepigen Kandis kommet til. Som den fornuftige og pligtopfyldende pige hun er, passer hun på at Pyrus ikke kommer galt af sted og sørger for at han får noget at spise. Jul i Valhal(2005) slog fra første sekund kernefamilietonen an. Enebarnet er stakkels pga. sin karrierekvindemor. Og det er i det hele taget hårdt at være skilsmissebarn. Heldigvis møder den enlige mor en mand, så hun ikke længere skal være enlig. Deres konflikter i løbet af de 24 afsnit er som taget ud af bestselleren om parforhold Mænd er fra Mars Kvinder er fra Venus. Og så er der en rigtig mormor, som går hjemme og bager hele tiden og synes det er så hyggeligt at gøre rent. Til gengæld er der en parallelverden med en flok herlige nordiske guder, der leger med kønsklichéerne - nærmest som var de drag queens.
Det går lidt op og ned med kønnene op til jul. Men i samtidens kulturelle juleopdragelse, ser det ud til at der bliver flere og flere måder man kan være dreng og pige uden at være forkert. Og hvad kan man ønske sig mere af julemanden (og hans kone) end kønsmæssig frihed for julestemte, nisseglade børn?
Julen er en nostalgisk tid hvor man længes tilbage til hvid jul, klejner – og nogle gange også til gamle kønsroller. 2009 ser ud til at være et godt år for den kønsbevidste jul. TV2 genudsender Jesus og Josefine(2003) om den 12årige Josefine, hvis familie er personificeret ligestilling. Moren er præst, faren er lærer og vil gerne lave en bagebog. I parallelverdenen Nazaret år 12 er der en (næsten) helt almindelig familie med en pubertetsdreng, hans stedfar Josef, som slås lidt med at finde sig tilpas med den rolle og moderen Maria, som er lidt af en hønemor. DR bringer en helt ny produktion, som hedder Pagten. Det er naturligvis ikke til at vide om der er ligestilling i universet af trolde og magi før den 24. december. Men det tegner godt, for forfatteren Maya Ilsøe stod også bag Absalon(2006) om den handlekraftige Cecilie, som gerne vil være arkæolog. Hun opklarer et 1000 år gammelt mysterium sammen med drengen Hubert. Der er masser af girlpower og ligeså meget boypower.
I ’70erne blev der produceret en mængde dukkekalendere. F.eks. Kikkebakke Boligby(1977), hvor der eksplicit blev byttet om på rollerne med en far, der er vild med at vaske op og en branddame. Nissebanden(1984) er en flok anderledes nisser med drengenpigen Pil, divaen Gemyse, kogekonen Lunte, den teaterglade Skipper og den kastrerede patriark Hr. Mortensen. Men det er langt fra alle kalendere, som er så progressive. Torvet(1981) er en stor kønskliché: Ella er moderlig, blid, omsorgsfuld og laver mad mens Karl Emil er den faderlige skikkelse fra sø og skov. Pigen er bange, drengen er modig og så er der skorstensfejeren og bagerjomfruen som i al deres feminitet og maskulinitet naturligvis må blive kærester. Jul i Gammelby(1979) er ikke meget bedre: Hovedrollerne er patriarken med masser af autoritet og hans smukke, blonde hustru. Det er ingen undskyldning at historien foregår i gamle dage. Bare se på Josefs stedfarproblematik i Jesus og Josefine.
TV2 er ikke bedre end DR. Pyrus synger i Alletiders jul(1994), at han vil have ”mere ramasjang og tjubang” - men åbenbart ikke når det gælder køn. I rigsarkivet går Josephine rundt og passer på sin lille far og sørger for at han får noget at spise mens han ordner sit arbejde – ligesom i Far til fire. I de efterfølgende Alletiders nisse, Alletiders julemand og filmen Pyrus på pletten er nissepigen Kandis kommet til. Som den fornuftige og pligtopfyldende pige hun er, passer hun på at Pyrus ikke kommer galt af sted og sørger for at han får noget at spise. Jul i Valhal(2005) slog fra første sekund kernefamilietonen an. Enebarnet er stakkels pga. sin karrierekvindemor. Og det er i det hele taget hårdt at være skilsmissebarn. Heldigvis møder den enlige mor en mand, så hun ikke længere skal være enlig. Deres konflikter i løbet af de 24 afsnit er som taget ud af bestselleren om parforhold Mænd er fra Mars Kvinder er fra Venus. Og så er der en rigtig mormor, som går hjemme og bager hele tiden og synes det er så hyggeligt at gøre rent. Til gengæld er der en parallelverden med en flok herlige nordiske guder, der leger med kønsklichéerne - nærmest som var de drag queens.
Det går lidt op og ned med kønnene op til jul. Men i samtidens kulturelle juleopdragelse, ser det ud til at der bliver flere og flere måder man kan være dreng og pige uden at være forkert. Og hvad kan man ønske sig mere af julemanden (og hans kone) end kønsmæssig frihed for julestemte, nisseglade børn?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar